De opgaver, der arbejdes med, spænder vidt: julekalender, postkort, rentegning, hjemmesidemateriale, bøger og andre projekter. Der arbejdes i forskellige materialer. Nogle af idéerne er mere konceptprægede, og til tider vil der dukke objekter op i form af legetøj, sprællemænd, mobiler, smykker, knager og beklædning. Nogle af disse vil være til salg via denne hjemmeside.
I firmaet bliver der primært brugt tid på at udtænke og udføre egne idéer. Som et supplement på hjemmesiden, sælges der foruden egen produkter enkelte ting af andre kunsthåndværkere og designere, inspirerende i idé, udførelse og materiale.
Sideløbende løses bestillingsopgaver i det omfang, der er mulighed for og tid til.